Kildegårds nyt sommer 2020

Ny hjemmeside

Vores nye hjemmeside er nu oppe at køre. I kan finde den på: gfkildegaarden.dk

I kan tilmelde jer nyhedsmail på hjemmesiden, så I automatisk modtager en mail med den nye information. Hjemmesiden er fortsat under udvikling, men vi har valgt at tage den i brug, så I kan finde information fra bestyrelsen et samlet sted. I den forbindelse, vil bestyrelsen ikke længere svare på spørgsmål på Facebook. I skal anvende de mailadresser, som I også finder på hjemmesiden, såfremt I har brug for at komme i kontakt med bestyrelsen.

Vi vil gerne opfordre alle til at tilmelde sig nyhedsbrevet, da det gør bestyrelsens arbejde lettere i forhold til kontakten med jer.

Tag god i mod GFK’s nye hjemmeside

Afstemning om kontingentstigning

I foråret afholdt vi urafstemning om hvorvidt medlemmerne i grundejerforeningen ønskede kontingentforhøjelse. Dette for at imødekomme de større enkeltposteringer som affaldssystem og asfaltering af parkeringspladserne. Ligeledes vil et højere kontingent øge mulighederne for at få OK Nygaard til pletvis forskønnelse af udvalgte områder. Forslaget blev forkastet, da der ikke kunne opnås flertal for stigning.

Parkering

Vi ved, i bestyrelsen, at vi til tider har store problemer med parkering på vores pladser. I den forbindelse vil vi gerne opfordre til, at dem som har carport, bruger denne. Hvis man får et større ryk ind af gæster, så forsøg at få gæsterne til at parkere ved Netto/Fakta. Dette vil forhåbentlig sikre, at alle der bor i foreningen, kan få en parkeringsplads.

Husk at tage hensyn til hinanden på pladserne. Dette gælder for kørsel på parkeringspladerne samt på brandvejene. Det er ikke en racerbane, og det er derfor ikke nødvendigt at køre stærkt herpå! Vi skal alle være her. Også familierne med små børn. Derudover bedes der tages hensyn til, at det IKKE er tilladt at parkere på brandvejene (tilkørslen til pladserne)

Til sidst vil vi minde om at parkering af lastbiler, varevogne, trailer mm, ifølge lokalplanen, ikke tilladt på parkeringspladserne!

Parkeringspladserne er opdelt således.

Grundejere med husnummer 2-42 (-nr. 30) hører til på P1 (tættest på Netto)

Grundejere med husnummer 44-40 + nr. 30 hører til på P2 (Parkering midt)

Grundejere med husnummer 82-104 og nr. 108 -112 hører til på P3A

Grundejere med husnummer 106 og nr. 156-182. hører til på P3B

Grundejere med husnummer 114-122 og nr. 126-134. hører til på P4A

Grundejere med husnummer 136-154 hører til på P4B

Bestyrelsen har valgt, at bede OKNygaard om at sætte otte sten i græsset ved indkørslen til P3. Dette skyldes, at der gentagne gange er blevet kørt op- og parkeret på græsset ved netop denne indkørsel. Vi ønsker at bevarer vi vores plæner og forhindrer at de køres op.

Ekstraordinær generalforsamling

Bestyrelsen vil snarest indkalde til ekstraordinær generalforsamling. Dette skyldes, at vi fra kommunes side har fået et påbud angående vores affaldssortering – det skal opdateres, som vi på tidligere generalforsamlinger også har talt om.

Afslutning

Til slut vil bestyrelsen gerne opfordre jer alle til at holde en god tone os naboer imellem. Vi oplever (særligt på facebookgruppen og i kontakt med bestyrelsen), at der bliver anvendt en for hård og unødvendig tone overfor hinanden. Vi bor i et fantastik område med gode fællesarealer, p-pladser og meget mere. Ja, p-pladserne er til tider optaget, men hvor er det dejligt, da det betyder, at vi alle har venner og familie der kommer og besøger os. Vi skal alle være her og det bliver nu en gang sjovere med godt humør og godt nabofællesskab.

Vi ønsker jer alle en fortsat dejlig sommer.

Vi ses på gfkildegaarden.dk

Mvh bestyrelsen